Der går ikke mange dage mellem at Gus Hansen enten taber en masse penge, eller vinder en masse. Desværre har de sidste par år primært været med store tab, og på et tidspunkt var tabene oppe på svimlende 50.000.000 danske kroner. Heldigvis har skuden fået en lidt anden vending siden da, men regnskabet ser stadig sløjt ud for den dygtige dansker der ikke virker til helt at kunne vise sin succes i de store online spil.

Glad for at gamble

En del af problemet består nemlig i at Gus Hansen er en mand der er glad for at spille, og så deltager man også i de spil man ikke er bedst til, hvis det er der de store spillere opholder sig. Det er primært grunden til de store tab for Gus Hansen, og nu udtaler han at hans færdigheder i Pot Limit Omaha måske trænger til et eftersyn eller to.

Selv udtaler Gus Hansen blandt andet følgende om sine store tab i Pot Limit Omaha

“PLO-fronten har vist aldrig været min stærkeste side og der er selvfølgelig masser af fornuftige forslag om, at fuldstændigt lægge alt hvad der har med Pot-Limit-Omaha at gøre på hylden – indtil videre har jeg dog ikke været smart nok til at følge de gode råd – og hvis jeg kender mig selv ret, bliver der nok stadig plads til lidt PLO i 2011.”

Til trods for de store tab i Pot Limit Omaha, har gevinsterne været nærmest i en lind strøm når det kommer til de forskellige Mixed Games og specielt også Pot Limit Omaha HI/Low som Gus Hansen regnes for at være blandt verdens bedste i.

Hi/Lo giver penge i kassen for Hansen

Det har dog også givet en masse penge på kontoen for danskeren at spille Hi/Low varianten. Han vandt og vandt og vandt da de store Hi/Low spil stadig kørte, men det er desværre et par år siden, og det kan Gus Hansen mærke på bundlinjen nu.

Følg Gus Hansen på Full Tilt Poker

Share