Gruppestilling gruppe A VM 2014

brailien-vm-gruppe-aBrasilien er favoritter til at vinde VM 2014 på hjemmebane, og det er med rette. Efter en chokstart med et selvmål af Marcelo efter få minutter, vendte hjemmeholdet tingene og vandt overbevisende med cifrene 3-1. Der skulle dog lidt hjælp fra den Japanske dommer til at sætte brasilianerne i gang, men så var sambalandsholdet også i gang.

Der har været et massivt pres på Brasilien og ikke mindst superstjernen, Neymar, forud for VM 2014 i Brasilien. Derfor må det uden tvivl have været meget forløsende for ”Verde e Amarelo”, at de besejrede Kroatien med resultatet 3-1 i åbningskampen på Arena de Sao Paulo.

FC Barcelona spilleren Neymar var aftenens helt store højdepunkt, og hans to scoringer var medvirkende til, at Brasilien fik en glimrende start på VM 2014. 3-1 sejren til Brasilien samtidig med, at Spanien tabte med 1-5 til Holland, har nu skubbet favoritværdigheden over på Brasilien, som lige kaldes storfavoritter til at vinde trofæet. Hos BET365 finder vi i øjeblikket odds 3,75 på, at Brasilien vinder VM på hjemmebane.

Vejen til trofæet er dog stadig lang for Scolaris drenge, der dog må forventes at avancere sig min. til ottendedelsfinalen.

De resterende kampe hedder Mexico og Cameroun, og et point i en af de to kampe kan være nok til at avancere sig. Brasilianerne vil dog for alt i verden helst undgå at skulle avancere grundet målforskel, og derfor må vi også forvente, at vi ser et toptændt mandskab i morgen, når Brasilien skal møde Mexico i en kamp, hvor begge mandskaber kan avancere sig med en sejr.

Kampen mod Cameroun bliver dog den kamp, som man skal være mest opmærksom på. For hvis Brasilien allerede i morgen avancerer sig til ottendedelsfinalen, så er det ikke usandsynligt, at de vil tage meget mildt på opgøret mod Cameroun. En førsteplads i gruppen til Brasilien betyder nemlig, at de skal møde 2. pladsen fra Gruppe B, og det kan meget vel blive Spanien.

Alt dette er dog rene spekulationer, og vi kan få mere at vide om det, når vi når så langt. I morgen gælder det Brasilien – Mexico på Estadio Castelao, og mon ikke, at det bliver en sejr til hjemmeholdet.

 

Fodbold VM 2014 Gruppespil A stilling:

VM_gruppespil_2014_gruppe_A